End of the line for barcodes – The Sunday Times artikel
Stregkoden er så integreret i det daglige liv, at den scannes ti milliarder gange om dagen, flere gange end Googles søgemaskine bliver brugt.
Men de velkendte sorte streger vil sandsynligvis blive erstattet af QR-koden i de største supermarkeder inden for fem år, ifølge GS1, den nonprofit-organisation, der står bag de fleste af verdens stregkoder.
Der er ved at blive udviklet en QR-kode med to formål, som kan scannes ved kassen, men også af kunderne på deres smartphones, hvis de vil vide mere om ingredienser, potentielle allergener, udløbsdato, produkttilbagekaldelser, og hvordan de kan genbruge det.
Sarah Atkins, membership director hos GS1, siger: “Dette er lige så vigtigt – hvis ikke mere vigtigt – end da vi først introducerede stregkoden. Potentialet for at ændre den måde, vi handler på, er enormt.”
Med de stigende krav til mærkning i detailhandlen, som f.eks. at gøre det klart, hvilke allergener et produkt indeholder, skal kunderne nu have et 20-20-syn for at tyde den lille, men vigtige skrift på bagsiden af pakkerne.
I fremtiden vil kunderne kunne scanne et glas med sovs og blive ført til en skærm med en række ikoner, der kan fortælle dem detaljerede oplysninger om hver ingrediens, herunder hvilken gård kødet kommer fra, næringsoplysninger og CO2-fodaftryk.
Den kan også fortælle kunderne, hvordan de kan genbruge produktet, baseret på deres placering og lokale genbrugsregler, eller advare dem ved kassen, hvis de er ved at få solgt noget, der nærmer sig udløbsdatoen.
Den nye QR-kode har allerede erstattet stregkoden hos nogle oversøiske detailhandlere, bl.a. på hundredvis af varer i australske Woolworths og 7-Eleven-butikker i Thailand samt i Tyskland og Brasilien.
I Storbritannien kører et pilotprojekt med 50 små mærker, som vil gøre det muligt for kunderne at scanne en QR-kode på visse produkter i butikker som Tesco og Sainsbury’s. QR-koden kan endnu ikke scannes ved kassen i stedet for en stregkode, fordi de britiske detailhandlere først skal foretage en betydelig softwareopdatering.
Mens stregkoden har tjent os godt og fejrede sin 50-års fødselsdag i april, er det let at se, hvorfor QR-koden nu er kongen. En konventionel stregkode indeholder 13 cifre, men en QR-kode er et mere komplekst mønster af sorte og hvide firkanter, der kan læses både op og ned og fra venstre mod højre, og som kan indeholde 4.000 tegn.
QR-koden kan også fungere i en mindre størrelse end en stregkode. Mens GS1’s minimumsstørrelse for en standardstregkode er 29,83 mm bred og 18,28 mm høj, er minimumsstørrelsen for et af de nye QR-kodefelter 14,56 mm x 14,56 mm.
Jux, en Cambridge-baseret virksomhed, der sælger krydderurter og krydderier samt tørrede grøntsager som f.eks. broccolipulver, er blandt dem, der afprøver GS1 QR-koden på sine pakker. Når man scanner en gryde, får man vist ikoner som ernæring, “om os” og opskrifter.
Grundlæggeren, Anna Wood, 32 år, siger: “Der er en masse information, vi kan formidle om virksomheden, som vi nu kan lægge i QR-koden i stedet for på etiketten. Vi kan f.eks. sætte et billede ind af den gård, hvor det pågældende produkt dyrkes, og inkludere opskrifter for hvert produkt.”
QR anses for at være mere pålidelig end stregkoden, fordi den stadig kan scannes, selv om op til 30 procent af den er beskadiget.
Det er en bemærkelsesværdig vending for QR-koden, som floppede, da den første gang dukkede op i britiske marketingkampagner i 2010’erne, fordi mange menneskers mobiltelefoner ikke var klar til dem. Pladsen blev dog genoplivet under Covid-19-pandemien, da restauranter brugte dem i stedet for fysiske menuer, og vaccinationssteder brugte dem til at tilmelde sig aftaler.
QR-koden blev skabt i 1994 af Masahiro Hara fra den japanske teknologivirksomhed Denso Wave, efter at han var blevet inspireret af et frokostspil Go, et gammelt kinesisk spil, der spilles med sorte og hvide sten på et linieret gitter, normalt 19×19.
Opfindelsen af stregkoden var lige så tilfældig. Opfinderen Joe Woodland tegnede morsekodeprikker og -streger i sandet på en strand i Miami i 1949, mens han forsøgte at udvikle en kode, der kunne trykkes på dagligvarer og scannes, så supermarkedskøerne ville bevæge sig hurtigere. Han trak dem nedad med fingrene for at frembringe tynde linjer fra prikkerne og tykkere linjer fra stregerne. I 1973 var detailhandlerne blevet enige om en stregkode for hele branchen.
Det ser dog ud til, at enden på selve stregkoden nu er skrevet i sandet.
The Sunday Star Times (UK) – Louise Eccles
